0 kommentarer / Postet d. af Julie Vibe Eilersen

De her 5 ting skal du lære, hvis du vil være succesfuld i dit liv

I mine 38 år har jeg lært, at der er 5 ting, man skal fokusere på, hvis man gerne vil have succes i sit liv. Vi render alle sammen rundt med en masse uudnyttet potentiale, fordi vi fokuserer forkert, og jeg var mesteren over dem alle til at løbe direkte ind i det hamsterhjul, hvor man bare løber og løber uden at nå nogle vegne. Men efterhånden har jeg fundet frem til min egen 5-trinsraket-recept for succes (og lykke), og tænker den også vil virke for dig. Jeg har samlet de vigtigste pointer til dig her:

 1. Identificer dine talenter

Utrolig mange gør ikke det, de er bedst til. Og det får store konsekvenser for både selvopfattelse, præstationer og indtjeningsevne. Hvis du synes dit job eller dit studie er noget lort, så er det nok fordi du ikke sidder der, hvor du udvikler dine talenter.

Gå tilbage i dit liv, helt tilbage til du var lille og tænk over, hvad der faldt dig ret nemt. De fleste husker den der følelse af, at vi forundres over, at andre synes det man gjorde meget nemt, slet ikke var så nemt for dem. Eller tænk over en opgave, som du løste særlig godt, og begynd derefter at gå gennem dit liv. Hvornår har du gjort noget særlig godt? Skriv det ned og pludselig vil du se et mønster.

Jeg identificerede fire ting, som gik igen: Jeg er kreativ, god til at skrive, god til at sælge og god at tale med. Hvad er du god til? Skriv det ned og lav en lille mig-selv-roseklub. Hvis du har svært ved det, så spørg dine venner. Hvad synes I, jeg er god til? Det er også altid sjovt at høre deres kommentarer (hvis du tør).

2. Tænk langt

Når du har identificeret dine talenter, så begynd at lave en liste over de jobs, som passer til de talenter. Hvis du gerne vil være selvstændig, hvad ville så være oplagt, at give dig i kast med, og hvem skulle du evt. allierere dig med for at kompensere for alt det, som ikke falder dig nemt?

En sjov test er at spørge dig selv: Hvis jeg havde masser af penge og penge aldrig ville blive et problem, hvad ville jeg så arbejde med? Hvad drømmer du om? Gå helt frem til målet. Hvad ligger på din målstreg? Og begynd så at gå tilbage til der, hvor du er nu – hvilken rute skal du ud på for at nå derhen, og hvor lang tid vil det tage? Planlæg det meter for meter og sæt tiden af til det.

 3. Fokuser isoleret - én ting af gangen

Det kan virke uoverskueligt med alt det, som du skal igennem før du når målet, men her skal du forpligte dig selv på bare at gøre en ting af gangen. Planen er lagt, så du behøver ikke længere koncentrere dig om at danne et overblik. Du skal følge din plan, og det gør du ved at tage et skridt af gangen uden at kigge, hvor langt der er til horisonten. Et skridt. Godt klaret. Et skridt mere. Godt klaret. Tænk hvis en læge skulle forsøge at tage alle sine patienter på én gang og skulle svare på alle deres spørgsmål samlet. Tror du folk ville få udskrevet de forkerte recepter og stillet de forkerte dianoser? Det kan jeg love dig for. Selv den dygtigste læge ville fremstå som komplet idiot. Tænk på dine opgaver som patienter, der kommer ind på dit kontor. En af gangen.

 4. Planlæg hver dag dagen før

Planlægning er alfa omega. Og jeg er selv elendig til det! Faktisk helt overdrevet elendig. Min hjerne bliver ved med at fortælle mig, at det er der ikke tid til, og så fiser jeg afsted og slukker en masse brande, som jeg bare ikke får slukket helt, så de blusser op og skaber kaos i mit liv.

Men jeg har fundet på noget smart. Hvis min hjerne kobler planlægning til noget hyggeligt, så begynder den at synes det er meget sjovt. Så jeg bruger min planlægningstid på en hyggelig cafe, hvor jeg nyder en god kop kaffe imens. Ligesom når du giver hunde en godbid, når de laver kunster. Sådan virker vores hjerne faktisk også. Så som lille sidebemærkning – giv dig selv små belønninger, når du gør noget, du ikke gider – så begynder hjernen at tro på, at det faktisk slet ikke er så skrækkeligt. Det virker. Bare bliv ved med at gentage det nok gange. Smart ik?

Jeg kører næste dag igennem som var det en generalprøve til et teaterstykke. Scene for scene og her opsnapper jeg ting, jeg skal huske at putte i tasken, timere som skal sættes, tid som er estimeret helt forkert, ting som er ligegyldige osv.

5. Evaluer

Betragt det som en læreproces og skriv alle dine fejl og successer ned. Sæt dig ned hver uge på et fast tidspunkt, som er sat ind i kalenderen og evaluer så, hvordan du klarede dig igennem den. Hvad gik galt og hvorfor? Nåede du det du skulle, og hvorfor blev du forhindret? Vær god ved dig selv og husk, du er der ikke endnu, men du arbejder på det. Skriv dine konklusioner ned i din notesbog (sammen med dine mål) og se, om der danner sig et mønster i de fejl, du begår. Jeg fandt f.eks. ud af, at min manglende tålmodighed gjorde livet både surt og farligt for mig. Se hvad du finder ud af.

Og held og lykke med det : )

0 kommentarer

Smid en kommentar

All kommentarer vil blive tjekket igennem før de bliver publiceret